Lablaza Dieter Schöön

Pragtfuld vokal på toppen af sprælske beats

Det er lige før, at man bør investere i LaBlaza alene på grund af det helt forrygende nummer Mary Jane, der bare pisker derudad i et organiseret kaos kreeret af Balkan-blæsere, struttende beats og en smadderbehagelig vokal. Og der er såmænd flere gode grunde til at stifte bekendtskab med den svenske troldmand Dieter Schöön, hvis mestendels elektronisk funderede debut er en kringlet, hektisk, febrilsk og sommetider særdeles stilfuld størrelse.

Største aktiv er og bliver mandens melankolske, men også lystigt slackede vokal, der er en udpræget nydelse fra start til slut. Pladen dratter desværre gevaldigt i kvalitet hen mod slutningen, hvor udtrykket kammer over i en ikke alt for vellykket repetitiv minimalisme, men den naivt fjollede Warm Hearts og den dystert dragende Hogface er uimodståelige skæringer på linje med Mary Jane.

LaBlaza er en fornøjelig og frydefuldt inspireret sag, der sammenkoger ikke så lidt i et effektivt miks med momentan hang til krautrock, men niveauet holdes kun helt oppe på to tredjedele af pladen.

Af Pelle Sonne Lohmann