My get up and go just got up and went Ass

May 7, 2008

BT

http://www.bt.dk

Forfriskende Svensk neo-folk

 

Svenske, Andreas Söderström, med det lidet charmerende kunstnernavn Ass, leverer stemningsfyldt, instrumental folk næsten udelukkende ved hjælp af sin akustiske guitar.

Der er såmænd ikke så meget nyt i at alliere sig med en akustisk guitar og tage sagen i egen hånd, som Andreas Söderström gør det her på sit andet album, det finurligt betitlede, ’ My Get Up and Go Just Got Up and Went’. Det er mere måden, han gør det på, der er bemærkelsesværdig.

Blot to af ud af disse ti numre indeholder nemlig vokal – ’Wheels and Wings’ og ’Cool Water’ – resten af numrene bæres udelukkende af Söderströms akustiske guitar, og faktisk slipper han overordentlig heldigt fra denne eksperimenterende tilgang.

Det er nemlig utroligt, hvor mange følelser og stemninger denne svenske troubadour får presset ud af guitarstrengene. Lige fra det åbnende trekløver, ’I’ve Been Here’, den næsten uhyggelige, ’It’s Really a Good Reason’, og ’Escape from NY (Main Title)’, hvorunder lydbilledet gydes med mellotron.
Aldrig forudsigeligt
Hver gang, det er ved at gå i stå undervejs, har Ass evnen til at overraske, lige inden det går galt. Eksempelvis fungerer ’Back to the Old Ways’ som et frisk pust med sin banjo og baglæns samplede lydeffekter. Men albummets bedste nummer er den forløsende, fine hymne ’You Think You’re Ugly, But You’re Not’.

I modsætning til den beslægtede norske guitarfreak, Bjørn Berge, så forstår Ass at tage elementer fra folkmusikken og opdatere dem på unik vis, så det aldrig bliver forudsigeligt. På den måde bliver det faktisk næsten grandiost i lukkeren ’Vertical Spar’, hvor afdæmpede blæsere pludselig indtræder.

’My Get Up and Go Just Got Up and Went’ er ikke – som titlen måske antyder og coveret – et legende gøgleralbum, og det er heller ikke det udspil fra en amerikansk folkmusiker, det lyder som. Derimod er det noget så specielt som en dosis forfriskende svensk neo-folk.
 
4/6
 
Mathias Nielsen