Oh Lord, Why can't I keep my big mouth... Yttling Jazz

Svenske Björn Yttling og hans orkester har skabt en plade, der både fungerer som soundtrack til fløjsbetrukne, smålumre kamre og til nytårsaftens mere pompøse og monstrøse dansegulve og som burde blive et hit selv blandt folk, som ellers ikke mener, at de kan lide jazz.

Forestil dig et opdateret soundtrack til Pink Panther- filmene. Eller underlægningsmusikken til det røde kabinet i Twin Peaks med den bagvendt snakkende dværg. Eller bare dumpe ned midt i amerikansk jazzclub i 50'erne. Björn Yttling leger på sin første jazzskive i den grad med referencerne i en cool, drøncharmerende cinematastisk jazzcocktail.

Med en blanding af filmmusisk panoramalyd og swingende orkesterjazz har Yttling Jazz bestemt et crossoverpotentiale med en jazzplade, som selv jazzhadere vil elske, og som er kommet med på flere 'Årets pladelister' i hjemlandet Sverige. Måske fordi det ikke er rendyrket jazz - men lad nu det ligge.

For med 'Lord, why can't I keep my big mouth shut' har Bjorn Yttling med glimt i øjet brugt sin fornemmelse for pop og er gået direkte efter den forførende gode melodi. Og titlen - ja, den tanke kan vi jo alle have fra tid til anden; måske er det Yttling ironiske kommentar til sin kannabalistiske rovdrift på sine forbilleder, der sikkert vil støde en jazzpuritanist eller to. Han lægger ikke selv skjul på, at musikere som Charlie Mingus, Duke Ellington og Ornette Coleman samt filmkomponisten Ennio Morricone er endog meget tydelige inspirationskilder.

Yttling har ikke tidligere markeret sig voldsomt indenfor jazzen og er primært kendt fra popsammenhænge. Han er en del af poptrioen Peter, Bjorn & John, og er i Danmark måske mest kendt for sine produktioner for den svenske popstjerne Robyn.

Yttling spillede dog en del jazz, før han begyndte på sin popkarriere, og han er bestemt ikke en ueffen pianist, der med kaskader af lyd indpisker pladens fuldfede og stærkt rytmisk bårede drive godt hjulpet på vej af sit otte-mand store orkester. Samtidig har han selv skrevet alle kompositioner på pladen, som står i dyb gæld til en lang tradition af amerikansk komponeret orkesterjazz.

Det var den svenske saxofonist Jonas Kullhammar, som opfordrede Yttling til at lave pladen. Han tog udfordringen op, og 'Lord, why can't I..' er nu ude på pladeselskabet Headspin, som kun har eksisteret siden 2004, men som med en af bagmændene Goran Kajfes i spidsen allerede har markeret sig med flere gode bud på moderne svensk jazz i et spor langt fra den klassiske melankolske 'nordiske' jazztone.